Sorry, this entry is only available in Rus.

Sorry, this entry is only available in Rus.

MED BILLEDSERIE: Russiske Jekaterinburg udfordrer de gængse opfattelser af klassisk musik med festival, der samler de musikalske tråde fra Europa til Kina, Korea og Japan

Slag mod et simpelt stykke træ giver genlyd i Johannes Crysostormos Kirken i centrum af Jekaterinburg. Kirken eller rettere klokketårnet er opkaldt efter en af de tidlige kirkefædre, der var ærkebiskop i Konstantinopel.

Slagene er startsignalet til det byzantinske mandskor fra Rumænien. Korlederen Adrian Sirbu sætter tonen, og resten af medlemmerne stemmer i, mens koret langsomt går gennem det forsamlede publikum.
Kirkerummet med de mange gyldne ikoner på væggen er en passende ramme for den gamle ortodokse sangtradition.

Inden koncerten har russiske babusjkaer – ældre kvinder – haft travlt med at pudse på alle de forgyldte overflader samt fjerne stearin fra de nedbrændte lys, som troende tænder foran ikoner af de helgener, som de sender en bøn til.

Den ortodokse kirke er meget striks. Alle kvinder skal have håret dækket af et tørklæde, når de går ind i kirkerummet, og hvis ikke tøjet dækker knæene er det ofte påkrævet at slå et forklæde om sig.
Illusionen om den gamle kirke er dog kun en illusion.

Jekaterinburg er en af de byer, der tog kampen mod religion mest bogstaveligt i sovjettiden. Bortset fra en enkelt blev alle de betydende kirker i byen destrueret. Men i takt med, at den ortodokse kirke på ny er en magtfaktor i Rusland, er mange kirker genopført, og de forgyldte løgkupler er igen en del af bybilledet i Jekaterinburg.

Det byzantinske kor er blot et af mange forskellige musikalske indtryk, som musikfestivalen Eurasia byder på.

Festivalen holdes af Sverdlovsk Statsfilharmonikerne, der har hjemme i Jekaterinburg, og finder sted for anden gang. Rent geografisk befinder Jekaterinburg sig på den asiatiske side af Uralbjergene. Men det er den eneste storby, som reelt har en fod i både Europa og Asien.
Den klare forbindelse går igen i musikvalget for festivalen, der finder sted hvert andet år.

Blandt de markante musikalske indslag var det kinesiske orkester fra Hong Kong, som er et fuldt symfoniorkestret, der spiller på traditionelle kinesiske instrumenter, og dermed udfordrer den vestlige forståelse af klassisk musik.

Byens eget symfoniorkester favner også bredt. Festivalen lukkede med Igor Stravinskij’s ”Forårsofferet”, som blev komponeret for 100 år siden. Mere nutidigt var symfonien ”Silkevejen”, komponeret af den tyrkiske pianist og komponist Fazil Say. Orkesteret diskede op med nye værker komponeret til festivalen, som alle forsøger at fange temaet fra Eurasia.

”Det er på tide, at vi forstår at Østen ikke længere er en manifestation af det fremmede for os. I stedet kan det være med til at forbedre vores forståelse af vores identitet,” forklarer Gyulyara Sadykh-Zade, der er programdirektør for Eurasia-festvialen.

Hun fremhæver, at klassiske instrumenter som bratsch, lut og tværfløjter samt slagtøj ofte har deres udspring i Østen, og er importeret til Europa.

”Vi må ikke glemme, at renæssancen indenfor videnskab og kunst startede i det østlige Arabien,” forsætter Gyulyara Sadykh-Zade.
Hendes pointe bliver blandt andet understreget med en koncert af ensemblet Mugam-sangerne fra Aserbajdsjan, som spiller på traditionelle instrumenter, og synger gamle sange om held og uheld i kærlighed.

Det er mere verdensmusik, end den traditionelle klassiske musik. Men den råde tråd går videre til Benjamin Britten og hans forårssymfoni fra 1949. Her er flere af teksterne gamle engelske viser, som er sat ind i en ny musiks sammenhæng – og ikke mindst opført som Benjamin Britten foreskrev – men fuldt symfoniorkester, tre solister og ikke mindst både Ural-symfoniens kor og et drengekapel, som alle synger for fuld tryk.

Pix: Byzantinsk kor
Det Byzantinske Kor fra kulturbyen Iasi i Rumænien dyrker den ortodokse kirkemusik.
Foto: Eurasia International Music Festival

Pix: Kirke
I russiske Jekaterinburg er mange kirker blevet genopbygget, efter de blev ødelagt under sovjettidens kommunistiske opgør med religion.
Foto: Eurasia International Music Festival

Pix: Hong Kong Chinese
Hong Kong’s kinesiske orkester udfordrer med deres traditionelle kinesiske instrumenter forståelsen af, hvordan et symfoniorkester skal lyde.
Foto: Eurasia International Music Festival

Pix: Woong Sik Kim
Koreanske Woong Sik Kim forener brugen af en traditionel koreansk tromme i et værk af komponisten Eun Hwa Cho, som opføres sammen med symfoniorkesteret i Jekaterinburg.
Foto: Eurasia International Music Festival

Pix: Mugam
Mugam-sangerne fra Aserbajdsjan spiller på traditionelle instrumenter og synger gamle sange om held og uheld i kærlighed.
Foto: Eurasia International Music Festival

Pix: Ton Koopman
Hollandske Ton Koopman leder Amsterdam Barok Orkester, hvor han selv spiller på cembalo.
Foto: Eurasia International Music Festival

Pix: Britten
For første gang nogensinde er Benjamin Brittens forårssymfoni opført i Rusland. Værket kræver både voksenkor, drengekor, tre solister og et fuldt symfoniorkester.
Foto: Eurasia International Music Festival

 

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/529789:Kultur–Langs-den-musikalske-silkevej?image=3#layout_center

Sorry, this entry is only available in Rus.

Sorry, this entry is only available in Rus.

Sorry, this entry is only available in Rus.

Sorry, this entry is only available in Rus.

Sorry, this entry is only available in Rus.

Sorry, this entry is only available in Rus.

Sorry, this entry is only available in Rus.